Vi har bistået en kunde med at løse et dagligt tilbagevendende problem som berørte hundreder af kundens medarbejdere. Ved daglig spidsbelastning låste en applikation på BEA Weblogic og det underliggende Peoplesoft system kunne ikke tilgås, hvilket betød en betragtelig mængde spildtid.
Fejlsøgning viste at problemet lå i tredjeparts software som ikke umiddelbart lod sig ændre, men med minimal indsats kunne systemet omkonfigureres så problemet i praksis var elimineret.En anden kunde havde et performanceproblem med en beregningstung algoritme, som for kunden betød en meget omkostningstung investering i hardware for at kunne håndtere den forventede produktionsbelastning herfra. Vi foretog udvalgte optimeringer af Java koden og kunne dermed reducere beregningstiden med ca. 95%, hvilket fjernede behovet for nye investeringer i hardware og sparede kunden for et millionbeløb.